Elguitar

Hør om elguitaren her:

Underviser Martin Møller, tlf. 23 80 43 25

Man kan begynde at gå til elguitar på Hørsholm Musikskole allerede når man er 9-10 år. (3. klasse)
- også selvom der på filmen bliver sagt 11-12 år.

Elguitaren er som udgangspunkt bare en guitar, men en elguitar virker kun sammen med en
forstærker, og siger altså ikke noget i sig selv. Det giver til gengæld mange muligheder for at
ændre i lyden, så man kan tilpasse den efter om man skal spille pop, rock, country eller jazz.
Alle de melodier, akkorder og teknikker man bruger på de akustiske guitarer kan man også
bruge på elguitaren.

På elguitar lærer du at læse noder, akkorder og tabulatur (en form for guitarnoder) og at
improvisere (spille solo). Næsten allerede fra start kan du begynde at spille sammen med andre
og når du har gået et stykke tid kan du måske spille i musikskolens bands.

Som mere øvet kan du lære de sværere akkorder og blive bedre til noder og tabulatur. Du har let
ved at spille sammen med andre i forskellige stilarter og har lært en del musikalske fagudtryk og
teknikker som er specielle for de forskellige genrer.

Køb dit instrument i samråd med din guitarlærer, som kan rådgive dig omkring pris og kvalitet.
Du kan ikke leje el-guitar på musikskolen.

På elguitar kan du vælge mellem at melde dig til soloundervisning eller på hold i faget
"Rytmiske instrumenter i band"

Musikskolen anbefaler følgende fag som gratis supplement: