Rytmisk musik starter i bands og i sammenspil med andre.

Undervisere: Martin Møller, Mikkel Risum, Morten Thybo, Stephen Henriksen og Esben Duus.

Holdet ligger tirsdag 15.45 - 16.45


Dette fag gælder instrumenterne

  • Rytmisk klaver/keyboard
  • Elguitar
  • Elbas
  • Trommesæt

Når du første gang melder dig til et af disse instrumenter, vil du sammen med din faglærer og en anden elev, der har valgt samme instrument som dig indgå i en stor gruppe. Denne gruppe vil ud over elever på dit instrument bestå af elever på andre i instrumenter. Her vil være mulighed for sammenspil i små og store grupper, men du kan også i perioder modtage soloundervisning, hvor du altså går ind og ud af gruppen. Det vil være lærerne der vurderer, hvornår soloundervisning er relevant.

Der er også mulighed for at dele den store gruppe op i mindre grupper, hvor man kan arbejde med forskellige ting vi skal bruge i den store gruppe. Du vil udover at spille på dit instrument lære om bl.a. rytmer, toner, hvordan musikken er sat sammen, og meget mere.

Målet er at kunne spille sammen, og opleve hvor fedt det er når vi fungerer sammen som band.

De store grupper vil for så vidt mulig blive sammensat efter alder og erfaring.