Musikteori og Hørelære niveau 2
Videregående teori og hørelære
Underviser: Steingrimur Rohloff, tlf: 5058 4645
45 min. hold. Gratis for instrumentalelever
Vi kommer rundt om alt, hvad musikken har at byde på. Vi fortsætter med teori og hørelære (intervaller, harmonilære, jazzrytmer, latinske rytmer, klassisk bladsang), men vi dykker også dybere ned i musikhistoriens gamle og moderne komponister. Herudover får vi styr på, hvordan et orkester fungerer, og vi laver instrumentationer af klaverstykker til små og store besætninger. Vi arbejder os frem til at kunne følgende:
- høre alle intervaller op til en kvint
- høre forskel på dur- og molakkorder
- kende skalatrin i dur og mol
- kende betegnelsen for og rækkefølgen på musikepoker fra renæssancen til modernismen
- kende navnene på flere komponister og indordne dem under epokerne
- kvintcirklen
kende tempobetegnelser som adagio, andante, allegro, vivace og ritardando - kende begreber som legato og staccato
gengive korte rytme- og melodiforløb - bestemme tonearter med op til 2 fortegn
- bestemme intervaller på nodebilledet op til en oktav
Herudover arbejder vi med at kunne bestemme tonearter på op til 6 fortegn, genkende alle symfoniorkestrets instrumenter og høre intervaller op til en stor decim. Vi begynder at arbejde med funktionsteori (T. S, D, Tp, Sp, Dp, bidominanter og vekseldominanter) og med at behandle forskellige dominantmodeller på noder (forudhold, tilføjede noner med mere).
Onsdag 17:15-18:00